May 13

Av min ryg

Av min ryg

Første gang jeg lagde mærke til det, det var allerede i 5. klasse. Min ryg er ikke lige så stærk som alle andres. Jeg får hurtigt ondt i ryggen, det er møgirriterende. Ingen i min familie har det ligesom mig. De har deres egne småskavanker, men det er hovedsageligt deres knæ, der halter bag efter så at sige. Ved mig er det altså ryggen.

Det er derfor vigtigt, at jeg altid sidder ergonomisk korrekt. En ergoterapeut har flere gange vist mig, hvordan jeg sidder rigtigt og særligt, hvad der er helt forkert. Da jeg fik nyt arbejde, var det derfor vigtigt for mig, at jeg fik en helt rigtig ergonomiske kontorstol, der passede perfekt til mig. Sådan en kontorstol var der dog ikke, da jeg startede. Tre dage gik og pludselig lå jeg derhjemme i sengen, Av, av, av min ryg. Det gik ikke uden en god kontorstol. Derfor ringede jeg til min nye arbejdsplads. De måtte gøre noget, og jeg ville gerne selv tage min gamle stol med, hvis blot de kunne få nogle til at bære den op på mit kontor. Kontoret ligger nemlig på 3. sal, og der er ingen elevator. Min chef var sød og sagde blot, at det skulle jeg ikke tænke på. Nu skulle min ryg blot blive bedre, og jeg skulle bare tage resten af ugen fri.

Nye stole til alle

Da jeg kom tilbage til arbejdet, fandt jeg hurtigt ud af, at noget var ændret. Ikke blot på mit kontor. Alle sad nu på ergonomiske kontorstole, og det var altså en fryd at se. De havde allerede fået dem ugen før, og flere af mine nye kolleger fortalte mig, at de simpelthen var så glade for deres nye ergonomiske kontorstole. Det gjorde mig rigtig glad, for måske har jeg så hjulpet dem med ikke at få ondt i ryggen.

Selvom det kan være hårdt at gå på arbejde, så er det nu alligevel hyggeligt. Særligt på et kontor som mit, hvor chefen lytter så opmærksomt på sine medarbejdere og reagerer med det samme. Mine kolleger har også været rigtig søde til at takke mig, og sidenhen har vi også fået borde, der kan hæves og sænkes. Så nu kan vi også stå op, når vi arbejder.

May 4

Jeg er en volvo mand

Jeg er en Volvo mand, det må jeg erkende efter at have været Volvo utro med flere andre biler. Min første bil var en Volvo 460 Atlantic fra 1996, en mægtig køremaskine. Det er den model der blev haglet ned af bilpressen da den kom frem i starten af 1992. Den første version var faktisk en 440er, men den blev efter et halvt år udvidet til at være en 460er, fordi den gik fra hatchback til sedan. Det klædte den! Den senester version, den jeg havde, var rimelig anderledes end de første modeller. Modellen fik et omfattende facelift i 1995, hvor både det kosmetiske, i form af nye lygter, ny kabine og ændret lavere undervogn, og sikkerheden, i form af airbags, beskyttelse ved sidelæns påkørsel (SIPS systemet) og nye seler blev indført. Den sidste model var rimelig luksus, med lædersæder og alt muligt udstyr. Og jeg var glad for den, for selvom den har et dårligt ry blandt bilfolk, kørte min bil upåklageligt. jeg nåede at køre næsten 100.000 kilometer i den, uden at skifte andet end udstødningen og olie. Det er der ikke så mange der kan være med på, i en 10-15 år gammel bil! Men tiden gik og mit liv ændrede sig, så derfor blev jeg nød til at sælge den for et par år siden. Da jeg igen skulle have bil, var benzinpriserne steget helt vildt. Så jeg valgte at købe en Hyundai Accent, som er nyere og mere økonomisk end min gamle Volvo var. Men hold op hvor går den tit i stykker! jeg har godt nok været i stand til at lave det meste på den selv, men jeg er slet ikke imponeret over kvaliteten. Man kan mærke det når man kører i den – det billige plastik, den svage motor og de ringe køreegenskaber. Jeg er bange for at jeg sælger den igen, for det er slet ikke en god forretning at have den, og køreoplevelsen er ikke noget at skrive hjem om. Den har masser af udstyr, men det går i stykker meget tit. Jeg har kig på en Volvo S40 fra 2001, og tror jeg køber den. Der vil nok altid stå Volvo mand på mit Visitkort.

Jeg er en volvo mandJeg er en volvo mand

Apr 25

Fart på cyklen

 Jeg var ude og cykle en lang tur igennem København. Mængden af cykellister i København, er enorm. Det er fantastisk at se hvor mange mennesker der vælger at springe op på cyklen og få lidt frisk luft og motion på vejen frem og tilbage. Jeg er selv meget afhængig af min cykel. Uden den er jeg lettere fortabt. Den fragter mig alle veje. Jeg er simpelthen for nærig til at betale for et månedskort. Jeg kan godt lide at cykle ud af vejen, der tidligt om morgen. Lige få pulsen lidt op, frisk luft i hovedet og en smule motion inden man skal ind og sidde i 8 timer og arbejde på livet løs. Når man så er flad, træt og ikke rigtig orkere så meget mere, så giver cykelturen hjem et frisk overskudspust.

Jeg gør alt med min cykel. Jeg har barnestol bagpå, så jeg kan hente ungerne. Der er kurv foran så jeg kan handle ind. Jeg har valgt købe en cykel med 7 gear, så kommer jeg en smule hurtigere frem. Jeg er meget øm omkring min cykel. Den har været dyr, og er bare så god at cykle på. Jeg vil meget nødig miste den. Det eneste der er lidt upraktisk ved kun at have en cykel er når man skal købe store ting. Det er lidt svært fragte til tider på en cykel. Men så er det godt min far i ny og næ finder vej ind i Københavns gader, så kan jeg låne hans bil og få hentet alle de store ting. Udover det, så forstår jeg ikke hvad man skal bruge en bil til når man bor inden i byen. Alt er inden for en rækkevide som man magter at cykle. København er fyldt op med gode cykelstier, så det burde ikke være en hæmmesko. Plus at man kommer så meget hurtigere frem. Jeg har svært ved at forestille mig at vi er det mest cyklende folk. Jeg tænker tit at alle dem ude i verden, de aner ikke hvad de går glip af. Følelsen af cykle er fantastisk, og genialt transport mulighed.

Fart på cyklen

Apr 5

Hvorfor jeg vil være ganske speciel

Jeg har altid drømt om at skille mig ud fra mængden og det hele startede da også meget godt med at min mor syede meget af mit tøj selv. Det betød at jeg havde masser af fløjl i forskellige farver og der var aldring noget det lignede de de andre børn havde på i hverken vuggestuen, børnehaven eller senere i skolen.
Continue reading »