maj 24, 2018

Det går ikke uden

Så længe jeg kan huske har “eksperterne” fortalt mig og alle andre, at det papirløse samfund var lige om hjørnet og at alt ville blive digitalt. Sådan er det bare ikke blevet. Selv om Post Danmark har stadig færre breve at levere, er der fortsat brug for butikker som lomax, så jeg kan købe kontorartikler og andre kontorforsyninger. Og jeg må indrømme, at jeg har mine tvivl om, at det papirløse samfund nogensinde kommer til at eksistere. Det skulle da lige være, hvis der skete et eller andet miljømæssigt, som betød, at man ikke længere måtte producere papir. Indtil da, vil jeg nok fortsat lægge ordrer hos lomax.

Nettet kan meget

Det går ikke uden

Jeg vil da gerne medgive, at jeg bruger væsentlig mindre papir nu end jeg gjorde for år tilbage. I dag går der måneder mellem jeg sender et brev. Det meste foregår via e-mail, som jo både er nemt og gratis. Jeg så forleden, at nu koster det ni kroner at sende et brev. Det er godt nok en sjat. Til den pris kan jeg godt nok sende mange e-mail, som så er fremme på sekunder – frem for dage. Der er bare nogle ting, som skal sendes pr. brev.

De fleste af mine informationer får jeg via nettet. Med undtagelse af de gratis lokalaviser, læser jeg aldrig aviser. I stedet går jeg ind på deres hjemmesider og finder de nyheder, som jeg har brug for at læse.

Stille og roligt får underholdningsdelen via nettet også sneget sig godt og grundigt ind i min hverdag. Sidste år valgte jeg at tegne et prøveabonnement på Netflix. Den første måned kostede gratis. Det var stærkt vanedannende. Min datter har også taget det til sig. Hen over efteråret så hun 64 afsnit af Avatar. Selv så jeg serierne Survivors og Breaking Bad i noget der ligner en køre. Desværre mødte jeg en stopklods på begge serier. BBC fravalgte at lave sæson 3, som skulle være den afsluttende sæson. Så den stoppede på et meget spændende sted. Og da den er baseret på en bog fra 19-et-eller-andet, vil jeg ikke kunne læse mig til slutningen. Heldigvis er jeg udstyret med en god fantasi og kan derfor frit lave min egen slutning.